DR Big Band og Muskelsvindfonden præsenterer Cirkus Summarum 2026, hvor DR Ultra-vært Sælma Alakhir får sin debut i cirkusmanegen, og Pelle Emil Rex Hebsgaard og Kristian Gintberg er tilbage. Sammen med Ramasjang-heltene Hr. Skæg, Motor Mille og Onkel Reje er de klar til at give publikum en magisk oplevelse, når Cirkus Summarum kan opleves fra den 25. juni i Ballerup og fra den 22. juli i Aarhus. 

Motor Mille, Hr. Skæg og Onkel Reje er tilbage, når DR Big Band og Muskelsvindfondens årlige cirkusoplevelse kommer til København og Aarhus til sommer! I årets forestilling debuterer DR Ultra-vært Sælma Alakhir, som med sin altid gode energi, kommer til at lyse teltet op. Samtidig er Pelle Emil Rex Hebsgaard på cirkusgulvet igen – nu som cirkusdirektør – og Ramasjang-vært Kristian Gintberg, som sidst medvirkede i Cirkus Summarum i 2021, vender også tilbage i cirkustruppen.  

Årets Cirkus Summarum er instrueret af Reumertvindende Frede Gulbrandsen, som også instruerede forestillingen i 2015, mens Julie Ravnhøj igen i år står bag manuskriptet. Musikken er produceret af Adi Zukanovic, Line Bech har designet scenografien, og Asta Gaardbo står for koreografien.  

Billetsalget starter den 3. marts kl. 9.00 til forestillingerne i Ballerup og fra den 5. marts kl. 9.00 til forestillingerne i Aarhus.

Se turnéplan

CS plakat_SoMe_budskab1_1-1_v01

Overskuddet går til Muskelsvindfonden

Muskelsvindfonden og DR Big Band arrangerer Cirkus Summarum. Overskuddet fra Cirkus Summarum går til Muskelsvindfondens arbejde for at støtte mennesker med muskelsvind og deres pårørende.

Om Muskelsvindfonden