CIRKUS SUMMARUM SØGER

6 dansere til Cirkus Summarum 2026

Alder: ca. 11-17 år

Dansegenrer: Hip hop, house, popping/ funk styles, break, jazz

 

AUDITION OG TILMELDING

Send en dansevideo samt CV (max en side inkl. headshot, navn, kontaktinfo, alder og danseerfaring). Skriv gerne, hvis du har erfaring med at synge eller har andre talenter.

Send til mail [email protected].

Tilmeldingsfrist er d. 9. februar 2026.

Du vil modtage svar på mail senest den 18. februar om, hvorvidt du er blevet inviteret til audition eller ej. Audition afholdes den 21. februar 2026 kl. 10-16 i København (indskrivning og opvarmning fra kl. 9.00)

 

TILSTEDE VED AUDITION

Instruktør: Frede Gulbrandsen

Koreograf: Asta Gaardbo

Producent: Unni Ryding

 

CIRKUS SUMMARUMS PRØVER OG SPILLEPERIODE

2 workshops á 2 dage i maj

Prøveperiode: 25.maj – 13. juni i Storkøbenhavn og 15. juni – 24.juni i Ballerup

Spilleperiode Ballerup: 23. juni – 15. juli

Spilleperiode Aarhus: 21. juli – 6. august

 

PRAKTISK INFO VEDR. CIRKUS SUMMARUM:

  • Vi spiller i et cirkustelt, der kan rumme 2350 mennesker i Ballerup og i Aarhus.
  • Vi spiller ca. 48 forestillinger á ca. 2 x 45 minutter både hverdage og weekender.
  • Vi går meget op i, at de unge har det godt, sjovt og trygt hos os.
  • Vi har en danseansvarlig ansat fra første prøvedag til sidste forestilling.
  • Cirkus Summarum er et sted og en arbejdsplads med plads til familier, udfoldelse, sjov, ballade og vores ambition er, at de unge og forestillingsbehov går op i en højere enhed!
  • Det er mega sjovt, at være danser i Cirkus Summarum, men også til tider hårdt. Så du skal være indstillet på, at det er en arbejdsplads, og til tider kan det være meget krævende, og du kan have dårlige dage. Men heldigvis er du aldrig alene, og vi passer godt på hinanden.
  • I Aarhus indlogeres vores unge sammen i et sommerhus med et hold af forældre. Vi hjælper med at koordinere forældrene i ”hold”, så der altid er min. 2 forældre til stede, men det er jer forældre, der har et ansvar for at være ansvarlige for de unge, når ikke de er på cirkuspladsen.

 

BEHANDLING AF DINE OPLYSNINGER

Vi behandler de personoplysninger, du har sendt til os ved din tilmelding til audition. Formålet med behandlingen af dine personoplysninger er, at vi kan kontakte dig med yderligere information om audition, det videre forløb og en eventuel senere ansættelse.

Vi sletter dit CV senest 6 måneder efter, at vi har modtaget det.